Vi har mange skolebigårde i Biavlerforeningen Trelleborg:

I Biavlerforeningen Trelleborg har vi ikke en traditionel skolebigård. Men selvfølgelig mødes vi og holder skolebigårdsmøder, vi gør det blot ude hos medlemmerne.

Vi har valgt at gøre det på denne måde, fordi vi vil udnytte den energi og læring der ligger i at opleve, hvordan andre biavlere gør. Det første man oplever som ny biavler er, at der er rigtig mange måder, at gøre den samme ting på og hver eneste biavler tilpasser og udvikler metoderne, så de passer bedst til ham/hende og de forhold der er i lige netop hans/hendes bigård.

Denne mangfoldighed vil vi udnytte så vores kendskab til bierne bliver så bredt og varieret som muligt. Derved kan hver enkelt af os selv vælge og træffe beslutning om, hvad der virker bedst i vores bigård.

De fleste af os har enten trugstader eller opstablingsstader, og det betyder selvfølgelig, at en skolebigårdsaften ikke altid er med de stader, man selv bruger og kender.

Det ser vi som en fordel, for overordnet er biernes adfærd og den pasning, de skal have den samme, og så bliver man jo samtidig klogere på et andet stadesystem, som man en dag måske får lyst til at kaste sig over.

Hvordan foregår et skolebigårdsmøde:

Det er tanken, at alle de medlemmer, som har lyst, skal have besøg.

Hvad får man ud af at være vært for en skolebigårdsaften?

Det kan være man bare har lyst til at få nogle andre øjne på sin bigård, så man kan få input og kommentarer til, hvordan man gør tingene. Det kan også være man har nogle udfordringer, som man gerne vil have hjælp til at løse. Eller måske har man en metode, som bare fungerer rigtig godt, og som man gerne vil vise andre.

Du skal ikke være nervøs for om din bigård og biavl er ”god nok” til at blive vist frem. Ingen biavler er perfekt, og vi er her netop alle sammen for at blive klogere. Husk på, at når der påpeges ting, som med fordel kunne ændres, så er der helt sikkert mindst én af de besøgende, som også kan bruge rådet. Vi er meget opmærksomme på at alt sker i en god og tryg atmosfære, så ingen føler sig hængt ud.

Ved et besøg kigger vi til bierne og koncentrerer os især om aftenens emne. Når vi har lukket til bierne samler vi op på aftenen. Som vært skal du ikke stille op med det store kaffebord, men hvis du har lyst til at sponsorere lidt drikkelse, så skal du være hjertelig velkommen 

Hvor meget tid skal man påregne at bruge som ny biavler:

Ligesom med alle andre interesser kan man bruge mere eller mindre tid på sin biavl. Bier er levende dyr, og derfor kan det være svært at forudse, hvor meget tid det kræver, og hvornår tingene skal gøres. Det specielle ved biavl er dog, at i hele vinterperioden skal man (næsten) ikke se til bierne, mens pasning, honningslyngning osv. sker i foråret/sommeren. I en travl hverdag kan det overraske nye biavlere, hvor meget tid man med lethed kan putte ind i sin nye interesse, og manglen på rutine kan også give oplevelsen af, at det er mere tidskrævende at holde bier, end man havde forventet.

Som ny biavler vælger man ofte at holde sig til de traditionelle metoder.

Aktiviteterne i vores biavlerforening er bundet op på ”Årets gang i bigården”. Hvis du planlægger efter det i din egen bigård, får du tingene gjort på rette tidspunkt.

En håndregel er, at man ser til bierne én gang om ugen fra en gang i foråret til hen på sensommeren. Et kig hos én familie tager nogle minutter, men vær opmærksom på, at jo flere familier man har, des længere tid tager det at komme alle igennem 

Honningslyngning kræver noget tid, alt afhængig af hvor mange bifamilier man har. Har man 3 – 4 familier kan slyngningen med en 2-solds hånddrevet slynge klares på én dag, men sæt også tid til af til at hente honningrammerne ind fra familierne og rengøring både før og efter. Man slynger normalt i foråret (sent maj – midten af juni) afhængig af vejr og honningtræk.

Når man har slynget honningen omrører man den normalt 2 gange dagligt i en periode, indtil den kan tappes på glas. Det er i sig selv ikke tidskrævende, man skal bare huske at gøre det 

Tapning af honningen skal ske når honningen er klar, og man kan ikke på forhånd vide, hvor mange dage/uger der går efter slyngningen.  Forårshonningen er normalt klar før sommerhonning og da forårshonning ofte stivner relativt hurtigt, efter at den er færdigrørt og bliver meget hård, er det en god ide at være klar med etiketter og glas, så man kan tappe, når det skal være.

Vinterfordring sker efter sidste honningslyngning sidst i juli/først i august. Der fodres i 2-3 omgange. Det tager ikke lang tid at sætte foderet ind til bierne. Det vigtige er at beslutte, hvad der skal fordres med og sørge for at få det købt hjem, så man har det klart, når man skal bruge det.

Varorramide-behandling sker normalt i eftersommeren og midt på vinteren. Det er ikke tidskrævende, men det er vigtigt, at man får det gjort.

Man kan hjælpe sig selv ved at tænke de forskellige opgaver ind i sit øvrige liv, så man får sat tid af.

Man kan f.eks. sagtens tage på sommerferie, hvis man bare sørger for at se til bierne lige inden og sikre sig, at de har plads nok til at hente honning hjem.

Sidste honningslyngning hænger sammen med myresyrebehandling og vinterfodring, og med lidt planlægning kan man sikre sig, at man får gjort det hele i den rette rækkefølge.

Én af dagene i juleferien kan man f.eks. oxalsyrebehandle for varorra.

Så hvis man gør ”Året gang i bigården” til en del af ”Årets gang i min familie”, så kan biavl sagtens indpasses i et almindeligt dansk familieliv.